lystdag208.png
Simon.jpg

Lystfiskeriets Dag : LØRDAG D. 30. MAJ 2026 Ved Dyringkær Put and Take

                                                               Lystfiskeriets Dag

Sønderjysk Sportsfiskerforening holder et gratis arrangement lørdag d.30. maj kl. 9.00-13.00 ved Dyringkær Put and Take i Haderslev.


Alle som har en lystfisker gemt i maven kan deltage og prøve fiskeriet i Dyringkær Put and
Take ganske gratis.

Kom og prøv de mange gode oplevelser ved fiskevandet.
På dagen er der mulighed for at prøve at fiske.

Der vil stå en erfaren lystfisker parat til at
hjælpe dig med at komme i gang.

Medbring egen fiskestang – har du ingen så ring – vi vil
så prøve, om vi kan skaffe en fiskestang, du kan låne.
Arrangementet afholdes ved i Dyringkær Put and Take, Haderslevvej 152, 6100 Haderslev
(følg skiltene), hvor det er muligt at fiske efter regnbueørred, gedde, aborre, skalle, brasen,
karpe og ål. Mød op og få en spændende dag og fang mange gode oplevelser.


Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og gode oplevelser fylder mest, hvis du deler dem
med andre. Så tag du bare din bedste ven, mor, far, bedstemor eller bedstefar med – her
kan alle være med.
Hør hvad Sønderjysk Sportsfiskerforening har at tilbyde af fiskemuligheder og aktiviteter.
Besøg også vores midlertidige friluftsområde for enden af søen


Få en snak om de mange muligheder for at kombinere lystfiskeri med friluftslivet som f.eks.
overnatning i shelter, fri teltning, bål i naturen eller madlavning på tur.


Mød fiskeekspressens trailer fuld af fiskegrej, som kan lånes ganske gratis. Her kan du også få råd
og vejledning til fiskeriet i søen fra erfarne lystfiskere.


Bind din egen fiskeflue. Du binder din egen flue i de farver, som netop du tror på – gratis.
Unge og dygtige fluebindere står klar med kyndig instruktion. De viser også gerne, hvordan fluen
fiskes.


Vi byder på en kop bålkaffe brygget på cowboymaner eller en kop varm kakao – gratis.
Bag pandekager på ægte friluftsmaner – gratis.


Prøv en fuld pakket rygsæk. Er du stærk nok til en uges ophold på fjeldet?

 

 

Arrangør: Sønderjysk Sportsfiskerforening www.sydfisk.dk
Preben Nielsen
Formand
30851101
Preben.n@stofanet.dk