Forside » Gylleudslip Min konto  |  Indkøbskurv  |  til Kassen   
Kategorier
Køb af medlemskabAktiviteterDyringkær Put & TakeKøb dagkort ( 4 )Indrappotere din fangst herFiskevandFiskehistorierFiskereglerFiskeriopsynHavfiskeriKystfiskeriKlubfaciliteterKlubaftenerPokalerUdvalgVandplejeMedlemsblad
Information
Vedtægter
Foreningens stiftelse
Bestyrelsen

Gylleudslip
Handelsbetingelser
Ålefiskeri
DTU bekendtgørelser


Kontakt os
Gylleudslip

Nørre Å forureningen
 
Af Preben Nielsen
 
Den 8 marts 2007 skete det som ikke må ske, ca. 1.000-1.500 m3 gylle blev pumpet direkte ud på jord fra en gyllebeholder, som ligger på en skråning ved gården Hørløkkegaard, som ejes Klaus Staugaard. En stor del af gyllen løb i løbet af natten, via afvandingskanaler ud i Billundbæk, som bliver til Elkær Bæk på den sidste strækning før den løber i Nørre Å. En katastrofe for foreningen og Nørre Å og Ribe Å Vandsystem.
 
Vandplejeudvalget under Samarbejdsudvalget for Ribe Å System, har gennem mange år har knoklet med at genoprette fiskebestanden i Nørre Å og hele Ribe Å System. I 2005 udlagt ca. 200 m3 gydegrus og skjulesten i Elkærbæk for af forbedre vilkårene for gydning og opnå et opvækst område for yngel i bækken.
Der er ingen tvivl om at alle fisk i Billund Bæk og Elkær Bæk er døde. Alle gydninger på de ny udlagte grusbanker er gået tabt.
 
I efteråret 2006 er der i Elkær Bæk udsat 441 stk. ½ års laks med spande fra station 140 (ca. 500 meter fra udløbet i Nørre Å). Ingen længere opstrøms. I Nørre Å blev der fra båd udsat ca. 2000 stk ½ års laks fra båd mellem udløbet fra Elkær Bæk og til station 12 (Landevejsbroen syd for Ø. Lindet) Gram Å blev der fra station 14 (Gram by) til station 15 (Fole Dambrug) udsat 12.000 stk. ½ års laks fra båd.
 
Miljøafdelingen i Haderslev Kommune vurderer at omfanget af forureningen ved Skrydstrup af Billund Bæk og Elkær Bæk er som følger: Den øverste del af strækningen – Billund Bæk - er målsat som karpefiskevand og den nederste del - Elkær Bæk - er målsat som gyde- og opvækstområde for ørreder.
Der er konstateret 200 – 300 døde fisk langs bredderne af Billund Bæk og Elkær Bæk, hovedsageligt skaller. Gylleforureningen fra Billund Bæk/Elkær Bæk er strømmet ud i Gram å. Det er Haderslev kommunes vurdering, at fortyndingen i Gram å har været så stor, at der ikke er sket fiskedød som følge af forureningen her. Men der kan drive døde fisk fra Elkær Bæk ud i Gram å.
 
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt, at have et dækkende overblik over den fulde konsekvens af forureningen, men det må antages at alle insekter og fisk i Elkær bæk er døde. Haderslev Kommune vil i løbet af den kommende tid foretage en undersøgelse af vandløbets dyreliv. Der vil gå lang tid inden vandløbenes dyreliv er genoprettet. Afhængig af hvor mange arter der kan indvandre fra tilstødende vandløbs-strækninger vurderer kommunen at der kan gå 1-3 år med at genoprette dyrelivet.
 
Det er for undertegnede ingen tvivl om at der skal ses på lovgivningen når der gives tilladelse til etablering af en gyllebeholder. Der skal stilles krav til beliggenhed i forhold til vandløb, det skal sikres at gyllepumper efter brug automatisk drejer pumperøret ind over gyllebeholderen så der ikke sker noget hvis pumpen bliver startet. Kontakten til pumpen skal være aflåset så uvedkommende ikke kan aktivere pumpen. Og så bør der etableres et dige eller en grøft som sikre at gyllen ikke kan løbe ud i nærliggende vandløb eller naturområder.

Indkøbskurv flere
0 vare
Se din Indkøbskurv

Vi modtager følgende kort
 
Fiskehistorier
 
Sidste nyt
Leveret af SetWeb

Sønderjysk Sportsfiskerforening • Nørbyvej 8 • Løjtkirkeby • 6200 Aabenraa
Tlf. +45 74 61 80 70 • Mobil +45 22 31 24 31 • E-mail: