Forside » Vedtægter Min konto  |  Indkøbskurv  |  til Kassen   
Kategorier
Køb af medlemskabAktiviteterDyringkær Put & TakeKøb dagkort ( 4 )Indrappotere din fangst herFiskevandFiskehistorierFiskereglerFiskeriopsynHavfiskeriKystfiskeriKlubfaciliteterKlubaftenerPokalerUdvalgVandplejeMedlemsblad
Information
Vedtægter
Foreningens stiftelse
Bestyrelsen

Gylleudslip
Handelsbetingelser
Ålefiskeri
DTU bekendtgørelser


Kontakt os
Vedtægter

    

VEDTÆGTER

 

FOR

 

SØNDERJYSK

 

SPORTSFISKERFORENING

 

 

1. Navn, formål og hjemsted.


1.1. Foreningens navn er Sønderjysk Sportsfiskerforening.

1.2. Foreningens formål er gennem leje eller eje af fiskevand at skaffe medlemmerne adgang til at udøve sportsfiskeri, samt i samspil med relevante myndigheder og institutioner at pleje fiskebestanden i de fiskevande, foreningen disponerer over. Foreningen skal endvidere gennem undervisning i og oplysning om sportsfiskeri udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig i foreningen og det lokale samfund.

1.3. Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. Foreningens postadresse er hos foreningens hvertidige bestyrelsesformand, med mindre foreningens bestyrelse beslutter at henlægge foreningens hjemsted til en anden adresse i foreningens primære område. Ændring af hjemsted skal meddeles foreningens medlemmer.

 

2. Foreningens medlemmer, kontingent og eksklusion

2.1. Som medlemmer af foreningen kan optages statsborgere i Skandinavien og EU.

2.2 Optagelse som medlem sker ved tilmelding på foreningens hjemmeside eller ved et af bestyrelsen godkendt salgssted. Andre optagelsesmetoder kan anvendes. Grundlaget for optagelse er en optagelsesbegæring, hvis oplysninger indgår i foreningens medlemskartotek. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til foreningens kasserer, og udmeldelse kan alene ske med virkning pr. et årsskifte.

 

2.3. Medlemmer betaler et årligt medlemskontingent. Beløbet fastsættes af foreningens generalforsamling. Uanset indmeldelsestidspunkt betales et fuldt årskontingent for indmeldelsesåret. Årskontingent for bestående medlemmer skal betales via Danmarks Sportsfiskerforbund, når opkrævning herfra tilgår.

2.4. Foreningen udsteder seniormedlemsskab, juniormedlemsskab og familiemedlemsskab. Juniormedlemsskab udstedes til medlemmer under 18 år. Med udgangen af det år, hvori et medlem fylder 18, ændres juniormedlemsskabet til et seniormedlemsskab. Foreningen kan udstede medlemskaber uden fiskeret eller med begrænset fiskeret til foreningens vande, idet sådanne medlemskaber ikke har stemmeret på generalforsamlinger vedrørende spørgsmål om fiskerettigheder, som medlemskabet ikke har adgang til.

2.5. Generalforsamlingen kan efter indstilling fra bestyrelsen eller et medlem udpege æres-medlemmer. Et æresmedlemsskab er kontingentfrit.

 

2.6. Medlemmer kan optages som eller overgå til at være passive medlemmer, hvor der betales et reduceret årskontingent. Passive medlemmer modtager foreningens medlemsblad, og de har adgang til men ikke stemmerettigheder på foreningens generalforsamlinger. Passive medlemmer har ikke fiskerettigheder til foreningens fiskevande. Passive medlemmer, der ønsker at blive aktive medlemmer, betaler merkontingent, jf. pkt. 2.3.

 

2.7. Foreningens bestyrelse kan regulere antallet af medlemmer og periodisk afvise optagelse af nye medlemmer – specielt hvis antallet af medlemmer ellers vil stå i misforhold til omfanget af foreningens fiskevande. I disse tilfælde oprettes en venteliste, hvorfra medlemmer optages i foreningen efter anciennitet på ventelisten.

 

2.8. Til aktive medlemmer udstedes et medlemskort, der kan udskrives via Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside. Anden form for kvittering er også gyldig. Dokumentation for medlemskabet, er personligt og uoverdrageligt og skal medbringes ved fiskeri i foreningens vande og forevises på forespørgsel fra andre medlemmer, lodsejere, rettighedshavere eller myndigheder.

 

 

2.9. Bestyrelsen kan ophæve medlemskabet for et foreningsmedlem, hvis medlemmet trods påkrav ikke betaler en kontingent restance, ikke overholder gældende fiskeri lovgivning, ikke overholder foreningens vedtægter og gældende regulativer vedr. fiskeri i foreningens fiskevande, ikke overholder reglerne for Danmarks Sportsfiskerforbund eller handler sådan, at det af bestyrelsen anses for skadeligt i væsentlig grad for foreningens interesser.

3. Foreningens medlemskaber

3.1. Foreningen skal, med mindre generalforsamlingen beslutter anderledes, være medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund eller ved dette forbunds opløsning hvad der svarer dertil.

3.2. Bestyrelsen beslutter, hvilke øvrige organisationer etc., foreningen skal være medlem af.

4. Foreningens formueforhold, regnskabsår, regnskab og revision.

 

4.1. Foreningens formue etableres via modtagne gebyrer, kontingenter, løbende indtægter fra diverse aktiviteter etc. Bestyrelsen skal sikre, at foreningens formue til alle tider forvaltes forsvarligt og er sikkert placeret, og at formuen anvendes til gavn for foreningen og dens medlemmer. Foreningen opretter til brug for forvaltning af sin formue de nødvendige kontofaciliteter i et anerkendt pengeinstitut.

4.2. Foreningen hæfter i forhold til tredjemand alene med sin formue, idet intet medlem hæfter for foreningens gæld.

4.3. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

4.4. Bestyrelsen skal sikre, at der føres et korrekt og dækkende regnskab, som mindst en gang årligt ved årsafslutningen revideres af 2 generalforsamlingsvalgte revisorer. Regnskabsbilag opbevares i mindst 5 år.

 

 

5. Bestyrelsen og tegningsregel.

5.1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der skal have 9 medlemmer.

5.2. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af foreningen, der er fyldt 18 år. To tredjedele af bestyrelsens medlemmer skal have fast bopæl i Region Syd.

 

 

5.3. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand og en kasserer samt af 6 menige bestyrelsesmedlemmer.

5.4. Foreningen tegnes af bestyrelsens formand i forening med et andet bestyrelsesmedlem.

5.5. Bestyrelsen afholder møde, når formanden eller 4 bestyrelsesmedlemmer beder herom. Indkaldelse til bestyrelsesmøder skal så vidt muligt følges af materiale om de emner, der skal behandles, således at bestyrelsens medlemmer kan være forberedte til mødet.



5.6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af bestyrelsens medlemmer er til stede. Afgørelse træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

6. Generalforsamlinger.

6.1. Bestyrelsen vælges på foreningens årlige generalforsamling. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen, mens bestyrelsen øvrige poster besættes ved bestyrelsens konstituering umiddelbart efter generalforsamlingen.

 

6.2. Ethvert medlem af bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen med mulighed for genvalg.

Bestyrelsesmedlemmer afgår efter tur med 4 medlemmer i lige år og 4 medlemmer samt formanden i ulige år. Formand og kasserer afgår forskudt.
Udover bestyrelsen vælger generalforsamlingen foreningens 2 revisorer, der ligeledes vælges for 2 år ad gangen med mulighed for genvalg. Der afgår 1 revisor efter tur.
Der vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen og 1 suppleant til revisionen.

6.3. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Der afholdes ordinær generalforsam-ling hvert år i marts måned. Den ordinære generalforsamling skal mindst have følgende
           Dagsorden:

           1.               Valg af dirigent.
           2.               Formandens beretning.
           4.               Aflæggelse af årsregnskab til godkendelse.
           5.               Fastsættelse af optagelsesgebyr og kontingent.
           6.               Uddeling af præmier.
           7.               Valg af formand - kun i ulige år.
           8.               Valg af bestyrelsesmedlemmer.
           9.               Valg af bestyrelsessuppleanter.
           10.             Valg af revisorer.
           11.             Valg af revisorsuppleant.
           12.             Indkomne forslag.
           13.             Eventuelt.

 

6.4. Ordinære generalforsamlinger indkaldes via foreningens medlemsblad og foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til et bestyrelsesmedlem senest den 15. januar.

 

6.5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt begærer det overfor formanden med angivelse af en dagsorden – og den indkaldes skriftligt til hvert enkelt medlem med mindst 14 dages og højst 30 dages varsel.

 

6.6. På en generalforsamling træffes alle afgørelser ved simpelt stemmeflertal, hvor blanke stemmer ikke tæller med. Beslutninger om vedtægtsændringer kræver dog, at 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede stemmer for. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt og kun medlemmer, der er fyldt 18 år, har stemmeret.

 

6.7. Bestyrelsen skal sikre, at der fra alle generalforsamlinger udarbejdes et referat, der offentlig-gøres i foreningens blad.

7. Fiskeregulativ

7.1. For at opnå den bedst mulig forvaltning af foreningens fiskevande, fastsætter bestyrelsen et særligt regulativ vedr. mindstemål, fredninger og konkrete påbud og forbud.

7.2. Regulativet offentliggøres i klubbladet, og medlemmer, der handler i strid med regulativet, kan pålægges bøder fra bestyrelsen og i gentagelsestilfælde fratages deres medlemskab.

8. Foreningens opløsning

8.1. Foreningens opløsning kan ske på en generalforsamling, hvor 3/4 af foreningens stemmeberet-tigede medlemmer stemmer herfor. Såfremt det nødvendige medlemsantal ikke er til stede, indkaldes senest 14 dage efter med et varsel på mindst 14 dage og højst 30 dage til en ekstraordinær generalforsamling, hvor 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer kan træffe afgørelse om foreningens opløsning.

8.2. Opløses foreningen skal dens formue herunder fiskevande så vidt muligt overgå til en ny tilsvarende forening, subsidiært til Danmarks Sportsfiskerforbund, eller hvad der måtte have afløst den og mere subsidiært til miljø-, vand- og fiskepleje i den region, hvor foreningen er hjemmehørende.

------------------------------

 

Ovenstående vedtægter er sidst ændret og vedtaget på generalforsamlingen den 19. marts 2014.

 



 

 

 

 

 

Indkøbskurv flere
0 vare
Se din Indkøbskurv

Vi modtager følgende kort
 
Fiskehistorier
 
Sidste nyt
Leveret af SetWeb

Sønderjysk Sportsfiskerforening • Nørbyvej 8 • Løjtkirkeby • 6200 Aabenraa
Tlf. +45 74 61 80 70 • Mobil +45 22 31 24 31 • E-mail: