Beskrivelser, regler og påbud i Nørre Å
Strækning: Fiskeretten omfatter ca. 1 km beliggende opstrøms for jernbanebroen ved Sommersted samt fra Mølby og 10 km nedstrøms.
Fiskeperiode: Fra 16. april til 31. oktober, begge dage inkl.
Fiskeriet: Nørreåen er et ca. 5 meter bredt vandløb, der hovedsageligt bugter sig gennem engområder og en smule nåleskov. Det i størrelse beskedne vandløb med de mange høller, stryg og skarpe sving gemmer på betydelige bestande af store stallinger og smukke bækørreder.
En stor og varieret produktion af vandplanter gør åen til et udpræget fluefiskevand. Først på sæsonen lader spindefiskeri sig dog praktisere. Blandt tørfluefiskerens mange højdepunkter hører uden tvivl majfluefiskeriet i slutningen af maj og i begyndelsen af juni samt vårfluefiskeriet i eftersommeren. Det tunge nymfefiskeri udgør hele sæsonen et yderst effektivt alternativ til tørfluefiskeriet.
Er man til ålefiskeri, er Nørreåen bestemt et besøg værd.
Bemærk at alene ormefiskeri med tat er tilladt.
Tilladte agn: Kun kunstagn, dog må orm anvendes til ålefiskeri med tat.
Mindstemål: Laks Total fredet (se særlige påbud) Havørred 40 cm Bækørred 30 cm Stalling 35 cm (Stalling er nu fredet hele året indtil 15. maj 2014) Gedde 40 cm Ål 45 cm
Særlige påbud: Husk læs vores fiskeregler. Der må kun anvendes modhageløse kroge i hele Ribe Å systemet.
Bækørreder er totalfredet på strækningen fra Mølby til Slevad Bro. Fiskeri med agnfisk og rogn er forbudt. Fiskeri kun tilladt med 1 stang pr. person.
I Ribe Å systemet er laks fredet hele året, dog er Ribe Å systemet tildelt en kvote af laks. Se den aktuelle kvote på www.ribeaasystemet.dk , mindstemål 60 cm.
Der er indberetningspligt på laks som er fanget eller genudsat, dette gøres her www.ribeaasystemet.dk
Der må kun anvendes modhageløse kroge i hele Ribe Å systemet.
-
Der er indført mulighed for på visse vilkår at fiske med modhager ved anvendelse af agn
-
Der er indført mulighed for ved anvendelse af agn at anvende andre krogtyper end cirkelkroge, når der fiskes med enkelt i krogstørrelser nr. 12 eller en enkeltkrog der er mindre må der fiskes med modhager.
Teltplads: Opstilling af telt er tilladt på pladsen mrk. T på kortet. Dog kun efter aftale med lodsejer Svend Erik Nielsen, Tingvadvej 29, 6500 Vojens, tlf.: 74871667.

|