<i>Dyringkær Fiskesø</i> - Sønderjysk Sportsfiskerforening
  Forside » Klubfaciliteter » Dyringkær Put & Take Min konto  |  Indkøbskurv  |  til Kassen   
Kategorier
Køb af medlemskabAktiviteterDyringkær Put & TakeKøb dagkort ( 4 )Indrappotere din fangst herFiskevandFiskehistorierFiskereglerFiskeriopsynHavfiskeriKystfiskeriKlubfaciliteterDyringkær Put & TakeVed DammenÆ Bindstouw Vojensæ fiskehus GramKlubaftenerPokalerUdvalgVandplejeMedlemsblad
Information
Vedtægter
Foreningens stiftelse
Bestyrelsen

Gylleudslip
Handelsbetingelser
Ålefiskeri
DTU bekendtgørelser


Kontakt os
Dyringkær Put & Take

 

 

Dyringkær Put & Take .


Foreningens Put & Take og ”æ fiskehyt” for foreningens medlemmer.

 

På Ribe landevej 152, lige uden for bygrænsen i Haderslev, har SSF et rigtig dejligt areal, hvor foreningen driver sin egen fiskesø. Søen er åben som P&T sø det meste af året, men fra 1 NOV til 1 MAR er det kun foreningens medlemmer, der må bruge søen.

 

På området har vi toilet, renseplads og adskillige grillpladser.
Huset ved søen ”æ fiskehyt” er samtidigt et af foreningens samlepunkter. I vinterhalvåret har vi klubaftner (se aktiviteter) i hver måned. Aftnerne går med fluebinding og andre aktiviteter, men først og fremmest hyggesnak.

 

Søen er ca. 30.000 m2 stor og en rigtig naturperle. Ved søen og det omkransende areal er der et rigt dyreliv. Man kan være heldig og se rådyr, hare og ræv. Fugle er der også mange af. En svane og en gåsefamilie har holdt til ved søen i mange år, hejren ser man ofte, og isfugle holder også til ved søen. Fisk er der naturligvis også mange af. Vi udsætter fortrinsvis regnbueørred og somme tider guldørred. Der er også en del store karper i søen. Disse må du gerne fange, men de skal nænsomt genudsættes da de er med til at holde grøden nede.

 

Området er fredet og som sagt en rigtig naturperle og et oplagt valg for familieudflugten. Tag lidt kul med til en af de mange griller langs søen. Tilbered lidt lækkert til ganen (naturligvis helst en lækker nyfanget ørred) og nyd så maden og lad roen falde over jer medens i fortsat holder øje med fiskestængerne. Så kan dagen ikke blive ret meget bedre. Vi har nu også fået indrettet en overdækket ”spisekrog” (Mellem containerne) hvor I kan rykke ind hvis der skulle komme en byge.

 

Søen er let at komme til, og er du lidt dårligt gående, har vi indrettet en plads, hvor bevægelseshæmmede har fortrinsret til at fiske fra. Vi kan ikke give fangstgaranti, men vi kan love jer, at man altid får noget med hjem om ikke andet så en god naturoplevelse.

 

Regler for medlemmer.
Der er efterhånden mange medlemmer, som benytter sig af foreningens tilbud: Fiskeri til ½ pris i vores egen P&T. Den lave pris medfører dog begrænsninger idet der kun må hjemtages en fisk per betalt time per stang.


Voksne medlemmer må medtage et barn til og med 12 år uden beregning. Det skal være barnet selv der fisker (må ikke være en undskyldning for at den voksne fisker med flere stænger) og fiskene barnet fanger, skal indgå i den betalendes kvote, altså en fisk pr. betalt time.

 

Vi er 10 medlemmer, der hygger os med at passe og pleje søen. Herudover har vi forskellige tiltag omkring søen. F. eks. afholder vi konkurrence, nat fiskeri, familiedag m.m.

 

Er du med i en klub eller ansat i et firma, hvor I afholder fiskekonkurrencer, så få dem, der står for det, til at indhente tilbud.

 

Du kan aftale med Kaj 2970 8153 eller evt. Per 5093 3920.

 

 

 

Knæk og bræk.

 

Kaj Olesen

 

Indkøbskurv flere
0 vare
Se din Indkøbskurv

Vi modtager følgende kort
 
Fiskehistorier
 
Sidste nyt
Leveret af SetWeb

Sønderjysk Sportsfiskerforening • Nørbyvej 8 • Løjtkirkeby • 6200 Aabenraa
Tlf. +45 74 61 80 70 • Mobil +45 22 31 24 31 • E-mail: