|
Klublokalerne i Vojens er beliggende Danmarksgade 8, adgang ad trappen fra skolegården
Indsat 14-04-2009
Æ Bindstouw
Vojens Sportsfiskerforening har gennem en årrække haft et klublokale stillet til rådighed af kommunen.
Da jeg blev bedt om at skrive denne artikel, måtte jeg se tilbage i tiden ved at læse diverse gamle LYSTFISKER og jubilæumsskrifter.
Det er ingen tvivl om, at den nu afdøde formand Otfrid Petersen har navngivet klublokalet. I hans kælder fandtes alt til fiskeri og omkring bordet har mange fiskere fremstillet grej. Mange historier er fortalt, og der er også drukket en øl eller en dram til. Kælderen kaldte Otfrid æ Bindstouw, og mange Vojens mænd og knægte har brugt timer sammen med den gamle fisker og mester.
Det er de første tegn på et klublokale tilhørende Vojens Sportsfiskerforening. Senere blev der lånt et lokale i det tidligere skyttecenter som lå ved Vojens Kirke. Otfrid og bestyrelsen fik dog kommunen til at stille et lokale til rådighed på Danmarksgade i Vojens midtby i det nuværende lærerværelse.
I jubilæumsskriftet fra 1949 – 1999 kan man læse om stor aktivitet i lokalet i vintertiden. I 1997 blev man fra kommunens side, bedt om at flytte lokale, idet 10 Kl. skole skulle bruge lokalet til undervisning. Løsningen blev at flytte lokalet til gavl - bygningen, hvor vi måtte dele området med brevduerne, men kunne dog bibeholde et rum kun til os. For nogen et dårligt valg, for andre anerkendelse til bestyrelsen og de embedsmænd for en kamp, der kun havde en taber nemlig due folket.
Lokalet blev også flittigt brugt om end storm - vandskade ødelagde en del materialer, men ved fælles hjælp kunne lokalerne igen bruges.
Med 10 kl. skole succes og dermed skolens brug for mere plads, skulle der findes et nyt lokale i 2004. Her bør nævnes en skoleleder, der var klar over de problemer, vi i sportsfiskerforeningen tidligere var stillet over for, og derfor var ydmyg og hjælpsom omkring lokale bytte/skifte.
Til hans og bestyrelsens ros lykkedes det at få kommunen til at stille de gamle spejder lokaler på 1ste sal til rådighed.
Lokalerne blev besigtiget sammen med en af kommunens teknikere. Vi fra bestyrelsens side kunne se mulighederne i lokalerne her, men ved nærmere eftersyn ,måtte vi også erkende at der skulle bruges mange timer her, for at gøre dem brugbare. Der blev knoklet, og jeg siger knoklet af rigtig mange af vore medlemmer. En hel vinter. Men det varså absolut besværet værd.
Lokalerne bliver i dag brugt som klublokale for Sønderjysk Sportsfiskerforening , men også i andre sammenhæng bliver lokalerne flittigt brugt, her tænkes på div. møder i Samarbejdsudvalget for Ribe Å Systemet og Gelså – sammenslutningen af 1976, hvor Sønderjysk Sportsfiskerforening også er aktiv.
Lokalerne hedder stadig æ Bindstouw, og med disse ord håber jeg på en sikker fremtid for foreningens lokaler her i Vojens området uden frygt for igen at skulle flytte.
Finn Jess
PS. Fotografen er på vej med en billedserie fra klublokalerne
|